Aarhusforelskelse

by sissemoelgaardpoulsen

Det der med at blive forelsket i bygninger og deciderede ting har jeg aldrig helt forstået

Jeg har rystet på hovedet over hende, der blev gift med Eiffeltårnet i Paris og tænkt, at hendes hjerne måtte være helt forslået

Man kan jo ikke med sin fornufts fulde fem føle kærlighed i kroppen over bygninger lavet i mursten og beton?

Nej, jeg er sgu meget mere til mennesker, deres tanker og ord og deres kroppes pæne facon.

Og så alligevel må jeg indrømme noget, jeg har en lille smule svært ved at sige

Jeg er forelsket og alene tanken får mig til at blusse som en lille genert pige

Faktisk er jeg forelsket på elvte år, og jeg tror det er en forelskelse mange forstår

Du er et væsen i evig forandring, du er kompleks og alligevel fuld af forankring

Du sætter mig fri til at gøre hvad jeg vil men byder mig altid varmt velkommen hver gang jeg vender tilbage

i dig har jeg fundet en livslang mage

Nej, jeg kan virkelig ikke rigtig klage

Det kan da godt gøre mig lidt usikker, at du gør så meget ud af dig selv og der er så mange andre der kan li’ dig

Alligevel føler jeg, at du fortsat taler til mit allerinderste og at du faktisk sådan rigtig ønsker at hjælpe med at befri mig og berig’ mig

Det startede i baggården bag Bent J og siden da er kærligheden mellem os bare blevet større og større

Også selv om vi havde startvanskeligheder og jeg hele tiden forlod dig, fordi jeg følte dit ego var mere end min skrøbelige personlighed kunne stå model til i en lejlighed med et kvadratmeterantal på væsentlig mindre end fyrre.

Jeg har siddet i sene nattetimer på dine brostensbelagte gader og grædt over at elske dig på den helt lykkelige måde

Hvordan noget overhovedet kan få mig til at opføre mig sådan i ædru tilstand er mig  lidt af en gåde

Jeg har udforsket dine kringelkroge og vi har lavet lidt af hvert sammen og udviklet på internjargonen

Og hver gang jeg har været væk fra dig og vender hjem får jeg kriller i maven når jeg triller ind på perronen

Du er blevet til Kulturhovedstad, og da koret og musikken og lyset spillede sammen til din ære i januar, kunne jeg ikke undgå at blive rørt helt ind i min sjæl.

Jeg blev rørt over din historie, min historie, vores historie og alle andre menneskers historie sammen med dig, også selv om jeg ikke kan have dig et eneste sekund for mig selv.

Jeg er forelsket på elvte år og jeg fortryder ikke et sekund, at vi to flyttede sammen

Aarhus, jeg ved godt, du ikke kun er min, men min forelskelsesbesættelse nægter at slukke for flammen

For mig er du ikke en by, du er en tilstand – og en fandens fin en af slagsen

Jeg tror sgu, mit hjerte og jeg sidder i saksen.

Du har givet mig et sted at høre hjemme med alt, hvad der er mig.

Tak, bare fordi – du er dig.