Om fluffy værdier, sorg og at følge sit hjerte

by sissemoelgaardpoulsen

Jeg blev første gang præsenteret for at arbejde med egne livsværdier, da jeg gik i et gruppeforløb på Aarhus Universitetshospital i forbindelse med behandlingen af min BDS. “Værdierne skal du se som et fyrtårn, du kan navigere efter i dit liv,” sagde lægerne. Jeg var skeptisk. Havde nærmest aldrig som sådan skænket mine værdier en tanke. Ikke bevidst, i hvert fald. Men nu skulle jeg tage stilling til dem. Til mig selv. Hvilket menneske er jeg, eller hvad vil jeg gerne pejle efter at være? Det var sgu alt for fluffy for mig. Jeg regnede ikke med, det ville gøre en forskel.

Jeg skulle vælge to kerneværdier, som jeg ville arbejde videre med under mit forløb på sygehuset. Det blev selvkærlighed og samhørighed, der for mig var tungerne på vægtskålen. De to ord blev styrende for den næste proces og hjalp mig faktisk overraskende meget. Jeg blev pludselig nødt til at tage stilling til mig selv og mit liv. Navigerede jeg overhovedet efter det, jeg egentlig ønskede? Resultatet var overraskende for mig på det tidspunkt; jeg modarbejdede alt for tit den, jeg egentlig er, og det liv jeg faktisk ønskede at leve. Resultatet var ofte større smerter, flere sygedage, flere frustrationer og mere bøvl.

I løbet af det seneste år som fuldtidssygemeldt, har jeg fortsat dyrket mit fokus på mine værdier. Især selvkærligheden er noget, jeg i stigende grad har undersøgt. Jeg har lært at mærke min krop og mine følelser til yoga, jeg har grædt ud hos psykolog, jeg har danset på mit stuegulv, jeg har udforsket min nøgne krop, jeg har taget billeder af alle kringelkroge, den har – og jeg har delt ud af min proces på world wide web. Jeg har sagt mere fra, end jeg har sagt til – og ja, jeg har i det hele taget lært meget mere om, hvad det vil sige at være god ved mig selv.

Derfor følte jeg mig i det hele taget allerede ret godt i mål, da jeg i dag hos Specifik, hvor jeg er i forløb lige nu, blev mødt af et modul, hvor vi skulle arbejde med vores livsværdier. “Ha! Det har jeg sgu da styr på!” tænkte jeg.

Vi fik udleveret et sæt med 100 værdikort, som vi slutteligt skulle ende med at vælge 10 af. Ud fra disse 10 kort, skulle 5 vælges som de styrende kerneværdier. De skulle lægges i prioriteret rækkefølge. De resterende 5 værdier ville være såkaldte støtteværdier til kerneværdierne. Fluffy, right? Jeg ved det godt!

Jeg trak vejret ned i maven under udvælgelsen. Forsøgte at mærke og udvælge fra min intuition. Det var overraskende svært. Mange af de kort, jeg valgte fra, fik jeg nærmest dårlig samvittighed over: “Hvorfor er familie ikke en værdi for mig?” kunne jeg tænke. Og det er jo ikke fordi, det IKKE har betydning for mig. Det har bare ikke stor vægt lige nu, hvor jeg er.

Undervejs i udvælgelsen blev jeg meget ked af det. Jeg kunne se, hvordan jeg længe har handlet ud fra nogle helt forkerte pejlinger. Jeg har villet have succes i andres øjne. Jeg har villet være dygtig og god, så jeg kunne blive set, få anerkendelse og i sidste ende kærlighed fra andre. Egentlig har jeg bare altid gerne villet have, andre kunne lide mig. Jeg har navigeret så blindt, fordi jeg vitterlig troede, at anerkendelse og succes ville gøre mig lykkelig. Jeg har tilsidesat mig selv for at få kærlighed fra andre. Jeg har bare gerne villet være god og dygtig, så jeg kunne blive elsket for noget af det, jeg egentlig godt selv ved, jeg er og kan. Fortærsket kliché, jeg ved det godt. Jeg kunne bare ikke leve op til noget af det. Som bekendt blev jeg syg og mit arbejdsliv gik i sænk. Jeg følte, jeg havde tabt mig selv på gulvet og var en kæmpestor fiasko. Og i processen på sygehuset, hvor jeg fokuserede mere på at finde kærligheden til mig selv, har jeg valgt flere ting i mit liv fra for at passe på mig selv. Jeg har åbnet munden og sagt tingene mere og mere, som de faktisk var. Og det har i sidste ende også betydet en betragtelig mængde frafald i mine venskaber. Jeg ved med min fornuft godt, at det er bedst sådan. Hvis dén, jeg i virkeligheden er, ikke er noget for andre, jamen så må de passe deres eget. Fællesnævneren i flere af mine venskaber/bekendtskaber, har været mig. Det har ofte været mig, der har haft det største behov for at bevare kontakt, sørge for at ses, følge op på hinandens liv og ting i den dur. Jeg har nok altid følt mig lidt needy på det punkt. Jeg er også, set i bakspejlet, blevet i nogle relationer, hvor andre tog langt mere fra mig, end de gav mig. Erkendelsen af, at det nok i virkeligheden hele tiden har været mig, der har været mest , gjorde ondt. Jeg følte mig uværdig. Ikke god nok. Fravalgt. Forkert som menneske. For da jeg pludselig var helt nede at bide i gulvtæppet, var der ret stille på min telefon fra flere fronter. Av!

Det græd jeg lidt over; erkendelsen af, at min proces har betydet, at nogle er røget i svinget. Og at endnu flere måske vil ryge fremadrettet. Hvem ved? For jeg kan godt mærke min forandring – og jeg kan i min mavefornemmelse mærke, at der skal endnu mere forandring til. Det er ikke sikkert, det er alle, der kommer til at forstå det. Mine valg er jo mine. Men de mennesker, der er blevet hele vejen igennem; dem elsker jeg. Jeg er meget taknemmelig og ydmyg. Jeg ved godt, jeg ikke altid  er det letteste menneske at have med at gøre. Men hvilket menneske i krise er vel egentlig også det? Jeg er i hvert fald færdig med at forsøge at servere mig selv i pæne portioner for andre. Det koster for meget på den lange bane.

Nå – tilbage til de 10 værdikort, jeg skulle vælge. Jeg ved det, suspensen har været ulidelig!  Udvælgelsen af de 10 kort gik relativt let for mig i forhold til for mange af de andre i lokalet. Jeg fik også forholdsvis hurtigt derefter valgt de 5 allervigtigste. Det var til gengæld prioriteringen af mine kerneværdier, der var svær. Samtidig kunne jeg også se to af mine kerneværdier, der åbenlyst er i konflikt med hinanden, og dem havde jeg VIRKELIG svært ved at sætte i prioriteret rækkefølge. Jeg forstår derfor nu, hvorfor jeg har meget svært ved at finde stien i mit liv. Forklaringen kommer lige om lidt.

Den allervigtigste værdi er for mig KÆRLIGHED. Det giver nok sig selv, og jeg vil tro, mange mennesker vil vælge den. Jeg kan ikke se, hvad mit liv skulle være uden kærlighed. Det handler både om kærligheden til mig selv og min krop, kærligheden fra mig til andre, fra andre til mig. Kærlighed til omverden og det, der omgiver mig. Kærlighed er min benzin. Altid!

Nummer 2 overraskede mig på en måde, og så alligevel ikke, for det er SÅ åbenlyst vigtigt for mig. Det er nemlig ÆRLIGHED. Jeg tror på ærligheden. Ærligheden er det stærkeste nogensinde. Det kan både bringe mig tættere på andre eller længere væk fra dem. Jeg har alle dage været et meget ærligt menneske, og jeg har faktisk skammet mig over, hvor åben jeg har været i forhold til mange af de mennesker, jeg selv omgav mig med. Det var ikke ligefrem alle, der kunne forstå min bramfrie og ordrige facon. Men jo mere, jeg ærligt fortæller om mig, mit liv og mine tanker – des mere sætter jeg mig selv fri. Desto større mulighed giver jeg andre for at forholde sig til dét, der er. Når jeg er ærlig, ærer jeg den, jeg egentlig er. Og når jeg dyrker ærligheden, formår jeg også at sætte grænser for andre. Så må de selv vælge til eller fra ud fra deres egne overbevisninger derfra. Det punkt med grænserne er blevet tiltagende vigtigt for mig at kunne! Og så er der ærligheden over for mig selv: den kan være noget af det sværeste. Men min krop fortæller mig efterhånden, når jeg lyver for mig selv. Og jeg kan mærke ærligheden som en brusende kraft i mine årer; den vil ikke forties. Jeg sidder, mens jeg skriver dette, og ryster over det hele, fordi det her indlæg føles så hamrende vigtigt at få UD. Jeg har altid haft et behov for at dele mig selv med omverden. Alt, hvad jeg er. Jeg begynder at forstå hvorfor. Jeg begynder at se en mening med det. Hvis jeg ikke gør det, er der måske heller ikke andre, der gør det. Så kan vi gå og holde sammen på os selv med gaffa, mens vi tror, de andre har helt styr på det. Og sådan er det jo ikke!

Kerneværdi nummer 3 blev, efter lange overvejelser, INTIMITET. Intimitet kan være mange ting, men for mig dækker det nærvær med andre, kropskontakt med andre, sex, åndelig forbindelse til andre mennesker, samhørighed både med andre og naturen og bevidst nærvær med mig selv. I lang tid har intimitet været KRAFTIGT nedprioriteret i mit liv. Nu dyrker jeg det mere og finder det mange steder. Jeg glæder mig til at opleve meget mere intimitet i mit liv. Det får mine kreative tandhjul til at dreje rundt og kærlighedsaksen til at ekspandere.

Nummer 4 blev herefter FRIHED. Jeg har opdaget, hvor vigtigt det er for mig at have et element af frihed i mit liv. Friheden til at vælge. Friheden til at leve i overensstemmelse med mig selv. Friheden til at føle, at dét, jeg gør, altid er mit valg. Jeg vil være fri til at kunne committe mig til dét, jeg ønsker. Det er her, mine drømme ligger. Det er her, min kreativitet bor. Jeg tror også, det er her, min fremtidige karriere skal tage sit udspring fra. Jeg har alle dage været hurtig til at føle mig enormt ufri og fastlåst, når mit liv blev sat for meget i skema. Det har fået mig til at gå i panik og lave strudsen mange gange. Jeg ved nu, at det er fordi, det er vigtigt for mig, at jeg aktivt vælger ting til i mit liv. At jeg minder mig selv om, at dét, jeg skal, er noget, jeg skal, fordi jeg VIL og ønsker det. Man kan ikke gå igennem livet med ubetinget frihed. Det ønsker jeg heller ikke. Jeg vil gerne være bundet til noget og nogen. Men jeg skal selv binde knuden med alt, hvad jeg er. Ellers holder det ikke.

Som rosinen i pølseenden af mine kerneværdier kom TRYGHED, som jeg oprindelig havde sat meget højere oppe. Tryghed konflikter MEGET med frihed, gik det op for mig. Jeg havde en lang samtale med mig selv, før jeg fandt ud af, hvad der var vigtigst. Friheden vandt. Frihed er for mig vigtigere end tryghed. Samtidig er tryghed absolut et must for mig i mit liv. Når jeg har tryghed i mit liv, betyder det, at jeg har ro til at have min plads i verden. At jeg kan være i nogenlunde balance med at være dén, jeg nu engang er. At jeg har min base i orden – her taler jeg om bolig og økonomi. Det er hamrende vigtigt, især det med bopælen. Tryghed handler for mig om at have følelsen af, at jeg altid har et safe space både i fysisk og overført forstand; og at jeg derfra tør og magter tage handling på de ting, der uvægerlig må komme og forstyrre min lille andedam. Tryghed handler for mig om at have en base, der muliggør, at jeg forbliver åben for verden og tør tro, den vil mig det godt. Heri ligger der også trygheden i at have gode relationer. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden mit lille netværk.

Som støtteværdier til de 5 kerneværdier valgte jeg

  • Spiritualitet
  • Lykke
  • Kreativitet
  • Selvværd
  • Morskab

Alle værdier er noget, jeg efterhånden vægter højt i mit liv. Lykke, morskab og selvværd har nok altid været noget, jeg har stræbt efter og dyrket, men kreativitet og spiritualitet er to nyankomne størrelser i mit liv, som jeg kan mærke skal have en MEGET større plads på mine hylder fremadrettet. Jeg har aldrig set mig selv som et kreativt menneske, fordi jeg altid har tænkt meget ensidigt på ordet kreativitet. Det er dog i løbet af det sidste års tid gået op for mig, at jeg er endog meget kreativ oppe i min lille hjerne, særligt når det kommer til ord. Det skal have lov til at få meget større plads i mit liv. Jeg skal turde tro mere på mine evner i den kreative retning. Spiritualitet har jeg heller ikke tidligere levnet meget plads. Jeg har været nervøs for, hvad andre måtte tænke om det. Men efter yogaens indtog i mit liv og dermed mødet med flere og flere mennesker, der er åbne for lidt af hvert, ser jeg pludselig mig selv købe krystaller, høre chants på spotify, meditere og lave åndedrætsøvelser – og jeg kan mærke, hvor meget bredere en dimension, det tilføjer til mit liv. Det får mig til at nærme mig mod mig selv og mit hjerte.

Tænk engang, at et 2-timers modul om fluffy værdier udløste både sorg og fortrøstning.

Jeg ved nu, hvad jeg retter mig mod. Jeg ved, hvad jeg skal gøre mere af. Jeg ved, hvad der nu vil blive vigtigt for mit fremtidige arbejdsliv. Jeg ved, at mine valg kommer til at koste. Men jeg ved også, at de vil bringe mig meget mere, end jeg hidtil har opnået i mit liv. For jeg lever mere og mere i overensstemmelse med mig selv. Det er pissesvært og kæmpestort på én og samme tid.

Der løber ord og ærlighed i mine årer, og jeg har ikke tænkt mig at stoppe det.

Namasté ❤