Brudstykker af jul – 7. december

by sissemoelgaardpoulsen

Jeg pakker kortene ud af den tætsluttende folie. Musikken flyder legende let ud af mine højttalere og der står julehvidtøl i glasset ved siden af mig på skrivebordet.

Jeg snøfter og stopper min næse med kleenex. Jeg har både kærlighed og sygdom i kroppen og det er december, så den skal sendes ud i verden, altså kærligheden, som bogstaver på papir til dem, jeg tænker på.

Kuglepennen glider roligt hen over kortet, mens min hånd gør sig umage med skriften, jeg vil gerne lægge alle gode intentioner ud i mine julekort. Jeg når ét i aften. Det er til en helt fantastisk kvinde i mit liv. Jeg håber, hun bliver glad for det.

December er kommet bag på mig i år. For første gang er jeg slet ikke med. Julen er bare noget, der sker og min julestemning lader vente på sig. Så jeg minder mig om, at jeg skal back to basics. Jeg insisterer på julekort på gammeldags facon. Jeg insisterer på ord frem for gaver. Jeg synes faktisk, ord er en gave. Så dem deler jeg ud af. Her, der og alle vegne.

Hvem ved, måske er der et kort på vej til dig.