Brudstykker af jul – 3. december

by sissemoelgaardpoulsen

Det er den 3. december og allerede længe siden, min juleønskeseddel blev efterlyst for første gang i år. “Jeg skriver den i weekenden,” sagde jeg.

I dag har jeg mest lyst til at råbe JEG ØNSKER MIG FRED I VERDEN OG PÅ MIN MESSENGER, men det holder jo ikke, det skal være en realistisk ønskeseddel. Jeg forstår ikke helt, det er december. Ikke endnu. Jeg er ikke klar til, at det skal være jul.

Ønskesedler er i princippet enkle: Hvad mangler du i dit liv? Hvad kunne du tænke dig af materiel overflod? Og når jeg først kommer i gang, så opdager jeg, at jeg er et supermaterielt og overfladisk menneske. Jeg vil gerne have det dér og den dér ting, så mit hjem eller jeg selv kan blive endnu pænere – så andre også kan synes, det er pænt.

I virkeligheden ønsker jeg mig ting, som er for store til, at andre kan indfri dem. Så det er jeg derfor selv i gang med. For eksempel arbejder jeg på at være glad og taknemmelig hver eneste dag. Både i min krop og i mit hoved. Det kan man nemlig godt være! Jeg arbejder også på at blive sådan en, der KAN være rask og arbejde, så jeg kan få opfyldt mit ønske om igen at forsørge mig selv og slippe af med min forbandede gæld. For så bliver jeg endnu mere glad. Jeg arbejder på at vise min omgangskreds, at de kan regne med mig, og at jeg er der og vil dem det godt. For gode mennesker gør mig glad og inspireret at have i mit liv, og gode mennesker skal have det godt.

Sidste år, hvis nogen havde spurgt, hvad jeg ønskede mig, havde jeg råbeskrevet, at jeg ønskede mig EN KÆRESTE. Jeg var sur og bitter og ensom. I år er jeg glad og rolig. Min base er i orden. Jeg har, hvad jeg skal bruge.

Men altså. Jeg vil også godt have den der Beoplay, hvis det er. Og det der pissedyre sæt sengetøj fra Aiayu med de små grønne prikker.