Tinderliv

by sissemoelgaardpoulsen

Følgende tekst blev læst op til Aarhusmesterskabet i Poetry Slam på Stakladen. Den fik mig videre til 2. runde og handler om det forbandede, fantastiske Tinderliv.

Det er lørdag, solen skinner og jeg burde være ude til SPOT med mine veninder. I stedet sidder jeg med morgenhår og drageånde og overvejer at blive en af de plageånde, der skriver til et match, jeg fik for flere måneder siden, med en vag undskyldning om, at det var for at spille kostbar, jeg lod den passere, tiden.

Så ja, jeg står altså på spisesedlen hos Tinder – forsøger at sælge mig selv som en delikat ret, der står der på menukortet og glimter

Hvis jeg var en fire-retters menu, ville det nok ikke være helt forkert

Jeg rækker hele vejen fra appetizer til dessert

Det kommer selvfølgelig an på, hvem du er

– om du er sådan en, jeg ikke kan lade være

Det hele starter med det berømte førstehåndsindtryk, på en app med et billede og i forbindelse med dét skal ingen føle sig tryg

For hvis du har et profilbillede med bar overkrop, har jeg en klar idé om, hvor du gerne vil hen, tror du ikke godt, jeg ved, du sidder derude i dit hjem bag en skærm med dit strittende lem klar til at høre, om jeg har været meget slem?

Og hvis de næste billeder så er med hund, musikinstrumenter eller en andens barn, så ved jeg jo godt, det er et trick for at få mig til at følge troligt med dig hjem i din kyndige arm.

Og jeg tror godt, jeg ved, hvorfor du tager wifebeatertræningsspejlselfies med en guldkæde på så tyk, jeg ved godt, det er meningen, du vil vise, du er sådan en rig og stærk bad boy, der kan gøre mig tryg

Hvis din bil har zoomførsteret på de fleste af dine billeder, eller du ikke kan stave til din egen jobtitel, så forestiller jeg mig desværre deprimeret, hvordan vores forholds højdepunkt bliver de dage, hvor vi handler i Lidl

Nej, der er altså ikke langt til et venstreswipe fra mig

– og jeg beklager, men har du en indendørs solbrilleselfie, dømmer jeg dig fuldstændig ude som et kvaj

Det kan også virke omvendt, hvis du satser på billeder med heftigt flirtende stirreøjne; dit blik ligner noget, der vil vandre op og ned ad mig som en knapbestilt elevator, du ligner en regulær og skræmmende kvindemakulator

Der er så mange slags Tindermænd derude, man skal passe på

og hvordan finder man så ud af, om han er en af de få?

Altså en af de gode, der er empatisk og pæn, som ikke hyperventilerer ved tanken om at slå fælles rod på længere sigt, en som ikke bare er ude på at tinderevaluere længden på sin pik

Tja, jeg ved i hvert fald efterhånden, når han ikke er

Det er for eksempel, når han alligevel pludselig sagtens kan lade mig være.

Selv om jeg kraftedme sad der og havde barberet mig hele vejen fra mine armhuler til mine tæer

Jeg havde købt dyr vin og ryddet lejligheden op

Jeg havde med knaphulspræcision forhåndsinspiceret min nøgne krop

Du devaluerede mig helt uden at ejakulere

på en måde heldigt nok at det aldrig blev til mere

Du skrev fem minutter før vores date, at du ikke var kommet dig over din eks

og lige på det tidspunkt var jeg faktisk på et stadie hvor jeg bare drømte om en lille smule sex

Men jeg swiper videre, videre, videre – og det er sgu ikke ligefrem, fordi Tinderliv har gjort mig særlig meget blidere