Björk og barndomsveninde

by sissemoelgaardpoulsen

Når jeg hører musikken, kan jeg næsten huske fornemmelserne i kroppen af, hvordan det føltes at sidde i dit værelse, Musikhuset, og lytte, mens musikkens mystik omsluttede min lille hjerne. Det var som om, nogen havde været inde i min hjerne, hentet mine tanker og lavet dem om til musik. Aldrig havde jeg hørt noget som det, som Björk, og din søster havde de flotte cd’er, som vi havde lånt fra hendes værelse med de skrå trævægge, mens hun ikke var hjemme.  Jeg kan ikke huske, om vi var begyndt at drikke vin på det tidspunkt, men det tror jeg. Jeg tror, vi dengang gjorde, som vi også gør i dag – vi drak vin og talte om liv og verden og mærkede det hele imens.

Jeg kan huske, at jeg summende sad og følte en mening med det hele, når du tegnede og jeg skrev i min dagbog. Nogle gange kiggede jeg bare ud af vinduet og placerede brikkerne rigtigt i mit hoved imens. Man kunne skimte fjorden i skumringen derfra. For min melankolske sjæl var det helt perfekt. Vi sad sikkert i hver vores forelskelse og fandt mening med det hele. Sammenhængskraften var blandt andet musikken og vores drømmende sind, som gjorde aftenerne smukke og som nu gør min nostalgi stærk. Vi behøvede ikke tale, for vi havde Björk og papir. Og hinanden.

veninder