Poetry slam – togmodighed

by sissemoelgaardpoulsen

Fremført til poetry slam på HeadQuarters den 8. marts 2017.

Jeg kan godt lide at være i transport. Altså, køre i tog.

Nogle gange har jeg tænkt over, at det er ret vildt at bevæge sig inde i noget, der allerede er i bevægelse. Det er lige før, den slags bliver for meta for mig.
Så jeg sidder som regel stille. Kigger ud.
Eller på dig.
Ja, for nogle gange sidder du over for mig. Eller sådan en som dig.

Nogle gange er du sgu så pæn, at jeg glemmer verden, der farer forbi uden for vinduet.
Eller så pæn, at jeg ville ønske, tiden stod stille, så du ikke stod af.
Jeg ved fucking ikke hvor jeg skal kigge hen

Lige gyldig hvilket togvindue jeg kigger i, er du og din reflektion der sgu igen

Og du skal jo ikke tro, jeg sidder der og kikker og tænker på om vi to klikker

Eller om du mon har god humor og en stor pik

Jeg sværger, tanken strejfer mig slet ikk’

– Bortset fra at det gør den og handlingen at snakke med dig ville sgu være fed nok hvis jeg ellers tør den

Sidder længe og grubler og er sikker på du kan se det

Hvert eneste skift i min tanke er plantet i mit ansigt og du ve’ det

Fumler med pennen og min notesbog, fandme svært at rive den af, altså siden, uden nogen ser det og sikkert spiller klog på hvorfor jeg gør det, skriver mit navn og min alder jeg ved sgu ikke engang om jeg tør det

“Fordi du er sød og jeg er single”

min skrevne besked udstråler tydeligt, at jeg er helt ready to mingle

Så da toget stopper, siger jeg rystende “det er til dig”

Griber min taske og flygter min vej

Skrider hjem og tænker “gid han det vil glem'”

Men det gør han ikke, min telefon vibrerer

Han skriver han blev glad for min seddel og kvitterer
Jeg er høj på togmodighedsadrenalin

Tænk, det her ku’ måske være ham, der ender med at give mig sød hjertepin’.
Vi skrev frem og tilbage, han var god til at sætte komma

Ændrede bare ikke på det faktum, hele misæren gjorde mig tør og tom af

 

Han sagde da vi snakkede om alder at han ikke ville lyve

Han var endnu ikke blevet tyve.

 

poetry-slam