Poetry slam – alkohol i Randers

by sissemoelgaardpoulsen

Fremført til poetry slam på HeadQuarters den 8. marts 2017

Det gør ikke noget, for jeg er livsnyder, siger jeg til mig selv, mens jeg sætter glasset for munden. Jeg slubrer en smule for at understrege min pointe. Jeg er sådan en, der virkelig smager på min vin.

Jeg nyder bare mit liv her alene i min lejlighed. I Randers. Min store tomme lejlighed. Hold kæft, hvor jeg nyder det. Det er kraftedme så nydeligt.

Jeg går småsummende i seng og mærker ingenting. Tankerne er holdt op med at køre i ring. Næste morgen i bussen på vej til arbejde siger jeg til mig selv, at det var sidste gang jeg drak vin for at slå tiden lidt ihjel. Jeg har jo ikke brug for den vin. Og den gør mig sgu lidt træt, det føles som om jeg skal besvim’.

Men.

Næste dag får jeg kriller i maven på vej hjem i bussen. Din fucking forræder, hjerne, du sender forventninger afsted helt ned i kussen. Tanken om et glas vin til min aftensmad sneg sig forventningsfuldt forbi mit fornuftscenter. Hvor fanden blev min frontallaps funktionsdygtighed egentlig af, jeg skulle jo forestille at være 28, har jeg virkelig brug for assistenter?

Det er sgu også fordi, jeg bor i Randers.

Denne aften blev tre glas vin til fire, så jeg sms’er til en gammel bolleven for at få lidt lir, ender med at videosnappe mit underliv for at føle jeg stadig har en form for sexlivsinitiativ.

Kommer i tanker om, jeg ikke har haft ægte sex i et helt år. Tager sgu lige endnu en tår.

Det er sgu også fordi, jeg bor i Randers.

Jeg nævner det sådan lige i forbifarten, det med vinen, for min psykolog. Hun spærrer øjnene op og synes ærlig talt ikke, den er helt go’.

Hun spørger, hvorfor jeg vælger at drikke og til det svarer jeg “Jamen, hvorfor egentlig ikke?” Finder egentlig ikke så meget grund til at lade være, det hjælper mig med at eksistere i den her mærkelige atmosfære uden at krakelere.

Hun nævner noget om barndom og alkoholvaner, mens jeg sidder og tænker på weekendens mulige bytursplaner.

Hun spørger, om jeg gør det for at flygte?, jeg svarer “helt ærligt, hvad er der at frygte? Det er bare en flaske vin i ny og næ, en sms og lidt fissesnak med folk og fæ. Kan da godt være, jeg vågner op med moralske kvaler, men i det mindste piller det mig ned fra de fucking piedestaler, jeg hele tiden selv forsøger at blive siddende på, det går jo alligevel ikke når min balance er på må og få.

Jeg vil kraftedme så gerne brillere, men i stedet har jeg valgt at lade mit liv ekvipere med dødssygt voksenjob i fucking Langå og lejlighed i Randers, hvor huslejerne er små. Det er i og for sig fint nok, hvis ikke det endte med at betyde, at jeg blev et dødtræt, rastløst og ensomt pjok.

Så hvilken skade gør egentlig det glas vin, hvis det redder mig fra livets realiteter og stor hjertepin’?

Hun sagde, at det lød hårdt og hun forstod mig godt, med de barske realiteter synes hun egentlig, jeg klarede det flot.

Så gik jeg skyndsomt hjem og sagde min lejlighed op, fik job og bolig i Aarhus, humøret kom i top.

Nu er jeg her og alt er meget mer’ og langt bedre end før, også selv om jeg ikke heeelt føler for at blive lagt fuldstændig tør.

Det synes jeg egentlig, vi skal skåle på.

Så vi undgår at føle, vi er gået i stå.