Noget Med Ord

Du skal ikke tie stille, du skal sige noget mere

Du skal ikke være et objekt, du skal subjektivere

Gør det med dig selv og dit liv

Giv alle de andre et hiv

Af det, der er dig

Det ville imponere mig

Det er søndag aften og der er ikke noget at skrive om det

Ordene i mit hoved er uenige, de bliver ve’ og ve’

De fortæller mig om alt det, jeg så i dag

Søde brødre, rustrøde blade, iskold luft og min brors hunds bag

Jeg var til stede i det alt sammen

Søndag, du var faktisk fryd og gammen

På vej hjem i togbussen tænkte jeg på, hvordan det mon ville være at være buschauffør

Tænk at skulle fragte mennesker rundt til den dag, man dør

Jeg forestiller mig jeg ville få brug for en parlør

For hvordan holder man gang i snakken med det almene folk

-og får man nogle gange brug for en tolk?

Jeg ved ikke, om jeg er sådan en passager, der er irriterende

For jeg sidder der og hører musik der potentielt kan være enerverende

Men så må folk jo bare åbne munden og prikke til mig

Og sige, de synes min musiksmag gør mig til et kvaj

I det hele taget burde vi gøre noget mere ud af at se folk i øjnene og snakke sammen

Også selv om vi føler os fremmede mens vi passerer hinanden der på gangen

Jeg vil gerne se dig og dig og dig noget mere

Sende smil afsted på gaden uden behov for at imponere eller camouflere

Kunne vi ikke bare være åbne præcis som vi er

Uden omverden opfatter det som om, man er blevet sær

Jeg vil øve mig i at holde mig fra at lade vær’

Det er søndag aften og der var ikke noget at skrive

Men

Mandagen kommer og menneskeheden holder mit ordrige sind i live