Helt almindelig med BDS

by sissemoelgaardpoulsen

Faktisk burde jeg sikkert slet ikke skrive lige nu. Du har taget min fingerkraft fra mig, du smyger dig ind om mine knogler, giver mig små stød rundt omkring i kroppen. Jeg er tinitusramt og svimmel, går fucking rundt på vat, og det er helt umulig at fat’ hvordan sådan noget føles, når man ikke selv har stået i det.

Hvis fortovet skråner, føler jeg, jeg vælter, men det gør jeg ikke, jeg står fast, helt fast, også selv om jeg ikke er fast i kødet mere. For pludselig blev mad noget underligt noget, jeg reagerede på ting, jeg normalt godt kunne spise, så jeg hoppede fra diæt til diæt til maddistræt til fuldstændig ligeglad med mad, jeg skulle bare have brændstof, giv mig det og stik mig en hof på siden, jeg vil bare føle et el’ andet som Jooks siger, jeg vil bare gerne være ligesom alle de andre piger. Og det er jeg i perioder, så jeg prøver at glemme det, alle symptomerne der kom ind i mit liv for tre et halvt år siden og begyndte at hæmm’ det.Men de råbte højere og højere mens lægerne gjorde mig lavere og lavere. “Alt ser normalt ud”, sagde de efter min fucking gastroskopi nummer to, hvor jeg endte med selv at føre den skide slange ned i min mavesæk, fordi min gagrefleks var helt væk. Jeg har fået kikkertundersøgelser og CT-skanning og i den periode gik det hele sgu bare lidt rundt i ring.

Vi kan ikke finde noget, men vi kan henvise dig til det her sted, der er villige til at tage sådan nogle som dig med, – sagde de. Og jeg fik et brev med en diffus ventetid på minimum et års tid. Så jeg pakkede det væk og forsøgte bare at være, eksistere og arbejde i den her kompresserede atmosfære af “hvad fanden sker’ der”.

Og en fredag for nogle uger siden mødte jeg en læge med en hel masse viden, hun havde læst hele min journal og sagde at min sygdom ikke var fatal, men til gengæld altomfavnende, og hun forstod godt at jeg var træt, træt og trist som en megapessimist. Hun sagde efter fem en halv time, at grunden til min pine var noget der hedder BDS, jeg sværger, det føltes som at få tæsk.

Så den er jeg så lige i gang med at sluge, tanker og symptomer begynder at ruge, diffus forskningsdiagnose og mig, er vi nu et match – troede ellers jeg ville ha’ swipet til venstre for sådan noget pjat.