Tiden er der jo altid

by sissemoelgaardpoulsen

Det går i den retning

Også selv om man går mod strømmen

Vi kan ikke gøre noget; kalenderbladet er vendt

Det samme gør min  mave; vender sig

Nu vil den have rod- og nedfaldsfrugter ad libitum

Selv om solen skinner svidende sensommerligt på de ben, jeg glemmer at putte i shorts

Jeg tænder forvirrende stearinlys midt i det varme mørke om aftenen

Mens Jægergårdsgade summer af kalendervenderanarkister

Roséen og toupéen skal luftes, mens tid er

Og tiden er der jo altid