Kvart over syv er lig med voksen

by sissemoelgaardpoulsen

De begynder langsomt at trænge igennem, verdens lyde. Der er ikke mange af dem, men man fornemmer, at det er ved at være det tidspunkt, der så småt begynder at være vågne liv på i andre lejligheder. Da jeg får åbnet øjnene, konstaterer jeg på den næsten ikke-eksisterende ramme af lys rundt om mit gardin, at det er tidligt. Jeg vender mig om på siden, så jeg kan nå min telefon. Kvart over syv, lyser den til mig. Jeg spærrer øjnene op, for det synes utroligt. De sidste tre dage er jeg vågnet på præcis samme tidspunkt helt uden incitament. Ikke mere, ikke mindre, men 7:15. Følelsen af at skulle nå noget sidder i kroppen, selv om det er ferie. Jeg er ikke helt sikker på, hvad mine urværkspræcise opvågninger prøver at fortælle mig. Måske i virkeligheden bare, at jeg er ved at være voksen. Eller at tågen af træthed, som har været en fast følgesvend de sidste måneder, er ved at lette fra min krop. Begge dele er fint med mig – men det er ferie. Så jeg tager lige en time mere.