Før december – om et skriveprojekt

by sissemoelgaardpoulsen

Det er den 1. december på tirsdag. Det er en dag som alle andre. Der er ikke noget særligt ved den. Kun det, der gør den særlig: den er startskuddet til en nedtælling; til en barnlig glæde; til en magisk måned; til lidt mere tid og lidt færre penge; til mere lys; til mere glimmer; til mere kærlighed.

Især det med mere kærlighed. Den formerer sig, hvis man spreder den, så det vil jeg bruge denne måned på at gøre. Kærligheden til de mennesker eller oplevelser, der på den ene eller den anden måde har rørt mig. Måske også kærligheden til nogle af dem, der slet ikke ved det.

Så de følgende 24 dage bliver mit skriveprojekt med afsæt i kærligheden. Det bliver en julekalender, om man vil. Skriveprojektet tager udgangspunkt i følgende benspænd:

  1. Jeg SKAL skrive i jeg-fortæller
  2. Jeg må ikke bruge navnet på den person, jeg eventuelt skriver om
  3. Der skal tages udgangspunkt i kærlighed i en eller anden form

Følg med, hvis du har lyst. Hvem ved? Måske skriver jeg om dig …