Nutid, datid, kærlighed, altid?

by sissemoelgaardpoulsen

Hendes øjne glinsede i stearinlysets sarte skær.

Det kolde lys fra hans smartphone gav genskin i huden på hans ansigt.

Hun sendte ham et håndskrevet brev og inviterede ham på skovtur og håbede, postmanden ville skynde sig med svaret.

Han gav hende et like på Tinder og sendte hende en smiley og håbede, han kunne poke hende på facebook.

Hun håbede på, han ville holde hende i hånden inden skovturen var forbi.

Han håbede, han kunne få lov til at gå hjem til sig selv for at sove, efter de havde knaldet.

Hun håbede, de kunne få en stund alene væk fra hendes familie, mens han var på besøg hos dem.

Han håbede, han kunne slippe for at møde hendes familie, hvis han spillede sine kort rigtigt.

Hun håbede, de kunne gå fra snak til handling.

Han håbede, de kunne blive ved med at snakke udenom.

Hun håbede, de to ville blive ved med at være sammen for altid.

Han håbede, han altid ville blive ved med at kunne være sammen med nogen.