Ufrivillig catwalk

by sissemoelgaardpoulsen

Jeg ved ikke, hvornår jeg skal gå den skide catwalk, – ikke før du er der

Blikket og den der måde, du går og ser ud på, gør selvbevidstheden enorm

For du kigger på mig

Tror jeg

Man skulle kraftedme tro, jeg pludselig stod udstillet i et butiksvindue, altså. Også selv om du slet ikke ved, at jeg er til salg. Og selv om jeg slet ikke ved, om du er købelysten.

Men så går jeg dér med blikket overhovedet ikke tilfældigt placeret alle andre steder end inden for dit bliks rækkevidde

Imens jeg holder topmaven inde og hofterne vuggende

Kigger drømmende ud i horisonten med hvad jeg håber er et mikroskopisk, skælmsk smil på mine læber

Til jeg pludselig meget strategisk lander mit blik dér, hvor dit er.

Kort, flygtigt, vi taler om nanosekunder

Men jeg får stød og kan ikke holde det ud

For jeg rødmer af blikfang, og det må du sgu ikke se

Du skal ikke tro, du ved, hvor du har mig

Heller ikke selv om du er komplet fremmed og bare passerer mig på gaden