Min krop er en skulptur

by sissemoelgaardpoulsen

Min krop er en skulptur skabt af iver

og altid formet af livet og de mærker, det giver

nogle gange føles den som hugget ud i granit

andre gange blød som smør – det er ikke implicit

min krop bærer mig gennem livet

den minder mig indimellem om aldrig at tage for givet

alligevel er sammenligningens pris høj

hver gang jeg smider mit tøj

“Hvor blev taljen af og hvad med min pariserrumpe?”

– min hjerne synes, jeg ligner en tumpe

men den slags snak har min krop sgu ikke bedt om

så den kvitterer med bredere hofter og lidt ekstra vom

og siger: “Du kan sgu stadig vise dine facetter

– hvis du bare går i lækre stiletter”

Ja, min krop er en skulptur af den fineste slags

fandme heldigt, den er så lille og vaks