Savnet til et ukendt menneske

by sissemoelgaardpoulsen

Måske sker det, når jeg har oplever noget særligt.

Som regel sker det dog bare, når jeg laver noget helt almindeligt.

For eksempel snasket mad på en fredag aften.

Snasket mad, som jeg spiser i sofaen, mens jeg ser serier.

Snasket mad, som jeg spiser i sofaen, mens jeg ser serier uden rigtigt at se dem.

Så er du så tæt på, at jeg næsten kan dufte, mærke og se dig.

Bortset fra, at det kan jeg ikke. For jeg ved ikke, hvordan du ser ud. Jeg ved ikke, hvad du hedder. Jeg ved ikke, om du kan lide morgenkaffe.

Jeg ved bare, at jeg savner dig.

Hvordan kan man savne et menneske, man ikke kender endnu?

Svaret er simpelt og kompliceret på samme tid; det er en indgroet længsel.

En længsel efter at lade sig dele over i to samtidig med, at man føler sig mere hel end man har gjort det før.