Efterårsovergivelsen

by sissemoelgaardpoulsen

11909786_10153139544362939_1052542757_n

Det er næsten umærkeligt, skiftet; Man går fra tomatsalat til bagte rodfrugter. Fra florlette sommerkjoler til bukser. Fra udenfor til indenfor. Og selv om man har forsvoret det hele sommeren, fordi man hader det, altså at det skal stoppe med al friheden og varmen og den der ude-af-sig-selv-hed, som sommeren bringer med sig, så tager man sig selv i at elske det lidt i al hemmelighed.

Så pludselig står man altså der i sit køkken med duften af bagte rødbeder i næsen og en sprutten fra medisteren på panden i ørerne – og måske på huden, hvis man er uheldig. Og man hører Billie Holiday og tænder stearinlys og har taget sine helt bløde, løse bukser på, fordi man tog sig selv i at fryse lidt tidligere på dagen. Man overvejer sågar et fodbad senere, mens man står dér og kigger ud på regnen på den helt rigtige, småmelankolsk lykkelige måde. Åbner måske vinduet og kan dufte alt det grønne i fugten. Det er i orden bare at stå dér at kigge. Man behøver ikke længere gå ud, for solen skynder ikke på nogen. Ikke i dag.

Ja, det er næsten umærkeligt, skiftet. Alligevel kan det mærkes i hele kroppen, alt det efterårsmelankolilykkeri.

https://youtu.be/mG0YJNrTuHA