Det grønneste græs

by sissemoelgaardpoulsen

Jeg tror, mit græs er grønnere ovre på din side

Jeg vil gerne derover, så jeg kan se det

For du siger det

At mit græs er så flot

Så flot

At jeg slet ikke er klar over, hvor meget gødning og vand, jeg har

Hvor meget tid, jeg har

Til at gøde min jord

Dyrke noget smukt

Jeg skal bare lige skaffe en mand, nogle børn og noget ikke-eksisterende fritid

Så kan jeg bedre se det

Men dit græs er jo også ret flot

Lidt mere plettet og nogen har gravet huller i det,

Men så kan man jo se det;

altså livet

i dit græs

Men

Jeg ved det da godt

Mit græs ER flot

Det er ikke bare noget, jeg siger

Det er det

Og jeg gøder og vander det

Når jeg gider

Med al min fritid

Men helt ærligt

Så bliver man

-eller jeg-

VIRKELIG

træt af at gøde græsset selv