Når livet ligger på stuegulvet og længes

by sissemoelgaardpoulsen

Ud over gulvet lå det. Livet. I hvert fald hendes liv. Det var egentlig ret ukurant og svært at putte i kasser. Ikke desto mindre havde det lykkedes hende at pakke sit liv ned i kasser for nogle uger siden. Og nu lå det altså dér på stuegulvet, livet, og det rodede lidt, men det gjorde ikke noget, for det var hendes liv, nu var det hendes, og så gik det nok an, at det ikke var så skide farvekoordineret som så mange andres.

Når man kigger på sådan et liv spredt ud over gulvet, så ser man dem; minderne. En duft, et brev, en æske, en plade. Pladen ramte hende lidt i dag, selv om hun aldrig havde lyttet til den. Den var stadig fin og nyindpakket. Hun pakkede den ned i en anden kasse og slæbte den ned i kælderdepotet. Pladen kommer aldrig ud af sit etui, men alligevel vil hun ikke skille sig af med den. Sådan er det med minder, man kan ikke skille sig af med dem, så hvorfor overhovedet prøve.

Hun syntes, det med minder var noget forunderligt noget. Det var som om, minder altid var søbet ind i en helt bestemt længsel. Nogle gange blev hun i tvivl, om længslen efter at genleve et øjeblik helt uden filter kom til at sentimentalisere hvert et minde, hun havde. Hun troede nok, at det var sådan, det hang sammen. Det var også okay. Tænk at have ting, man har været så glad for at opleve, at man længes mod dem.

Nu var der kun to hjørner tilbage med ting uden affektionsværdi. Det var ikke liv, det var praktik. Imprægnering til vinterstøvler og den slags. Egentlig gad hun slet ikke eje sådan noget, men hun fandt, at det alligevel var værd at beholde. Det blev jo vinter igen på et tidspunkt. Og således kunne hun konstatere, at hun nu nok var blevet voksen. Både fordi, hun beholdt imprægnering og længtes efter tider, det var engang. Samtidig havde hun fået sine drømme tilbage sammen med flytningen og kunne nu længes glædefuldt mod det nye, der skulle ske. Liv er åbenbart en form for længsel, konstaterede hun nøgternt. Og så stillede hun vasen på plads, mens hun stillede sig tilfreds med det altsammen.