En kop Earl Grey som tidsportal til barndommen

by sissemoelgaardpoulsen

Det er svært at forklare den runde, bløde og let krydrede smag, sådan som jeg oplever den, når teen glider forbi mine smagsløg. Virkningen af smagen og duften er dog let at beskrive – jeg bliver hensat til barndommen på et splitsekund. Så husker jeg det igen: søndage ved middagstid på Dalstrupvej. Rådhusklokkerne ringede i radioen efter Hotel Evergreen på P3, som havde kørt i radioen hele formiddagen og fået den til at føles lidt langstrakt for et barnesind. Den lilla tehætte lagde sig beskyttende over den mørkebrune tepotte, som vi børn både skulle passe på og lade stå, mens teen trak. Altid Earl Grey, ja altid akkompagnerede netop denne tesort vores weekendfrokoster i det store hus på landet. Jeg ville gerne have meget honning i dengang. Den sorte, let bitre te trak altid min hals lidt sammen og gjorde den ru, hvis jeg ikke havde honning i. I dag kan jeg godt klare lidt mere. Lad den bare trække lidt, teen.

Der skulle margarine på rugbrødet og smør på franskbrødet. Hvis jeg skulle have en amagermad, var det altid, altid, altid margarinen, der vandt. Det er min far, der har lært mig amagermadderne. Jeg kan i øvrigt ikke huske, hvornår jeg sidst har fået sådan en.

Og så sad vi der, min familie og jeg, og kiggede på hinanden over al pålægget og karsen, mens teens duft sneg sig ind i vores næsebor. Hvis jeg var meget heldig, var der trestjernet salami. Og hvis sol og måne stod helt rigtigt, var der også remoulade og ristede løg. Så kunne vi godt blive lidt vilde, mine søskende og jeg. Måske kunne et grineflip snige sig ind på os af bar begejstring. Det gik måske an i nogle minutter, men så var det også nok, syntes vores forældre. Mad er noget, man skal koncentrere sig om at spise. Så vi spiste og talte sammen, jeg kan ikke huske om hvad. Måske noget med planerne for eftermiddagen. Måske noget med, at jeg plagede om at få lov til at lege med veninder om eftermiddagen. Måske.

Jeg husker de frokoster som noget helt særligt. En samling af familien skal man værne om, det lærte jeg af de frokoster. Heldigvis skal der ikke mere til end en kop Earl Grey til at sende mig lige lukt tilbage til barndommen ude på landet.