Hun slukkede for den tynde dame og tændte for selvmedlidenheden

by sissemoelgaardpoulsen

Now lift your leg towards the ceiling and keep that foot flexed”, sagde den alt for overskudsagtige dame i træningsvideoen på youtube.

Hold nu bare din forbandede kæft”, sagde hun højlydt spruttende, mens hun edderspændt rasende forsøgte at gøre noget, der så bare halvt så elegant ud som damens bevægelser i videoen. Musklerne brændte og tårerne pressede sig på. “Det kan simpelthen ikke passe, du ikke kan finde ud af det,” dundrede hun til sig selv indvendigt, “når damen kan både smile og tale samtidig, så kan du sgu da i det mindste bare gøre, som hun siger. Godt nok heldigt, du bor alene i lejligheden. Det her kan umuligt se for kønt ud”. Sjovt nok blev det hårdere og mere umuligt, jo mere hun skældte sig selv ud. Og jo hårdere det blev, desto mere skældte hun ud.

Resultatet blev, at hun til sidst fik overbevist sig selv om, at hun nok alligevel aldrig kom i form til noget som helst igen; løbet måtte være kørt for længe siden. Åbenbart. Stakkels hende. Hun slukkede for den tynde dame og tændte for selvmedlidenheden – og for Netflix.

Og så kunne hun jo lige så godt tage et stykke chokolade mere. Ikke?