Noget Med Ord

Month: september, 2014

Det var som en virkelighed inde i drømmen

Jeg græd som pisket, fordi min underviser havde været forfærdelig og hånende blottet sit tandkød i store kaskader af gurglende grin over mine ord. Foran dem allesammen. Du så det, men du var ligeglad. Du så, at jeg græd på den vanvittigt hulkende måde, som er den eneste måde, man kan græde på, når man netop er blevet anfægtet og hånet på sin inderste kerne. Du gik bare videre, selv om du er det menneske, der kender mig bedst i verden. Det afstedkom en kamphysterisk gråd af en anden verden. Men så kom du tilbage. Du græd selv. For du havde lige set en dokumentarfilm om mennesker, der var blevet kogt levende – og nu kunne du slet ikke håndtere din madpakke. Der var kogt hamburgerryg på din rugbrødsmad. Og så græd vi begge over alt det ubærlige i tilværelsen. 

Indtil jeg vågnede med et hulk galt i halsen. 

Og jeg ved da godt, du ikke spiser madder med hamburgerryg i det hele taget. 

Men det gjorde du i nat.

 

10 indrømmelser fra provinsen

foto (27)

Når man rykker teltpælene op fra en forholdsmæssigt stor by for en periode, må der nødvendigvis også være andre ting, der også rykker sig. Jeg skærer ind til benet her og indrømmer de ting, jeg egentlig aldrig havde forestillet mig skulle ske. 

Indrømmelse 1: Nürnbergsnitte er blevet en del af mit daglige ordforråd. Det ville jeg ellers have forsvoret. 

Indrømmelse 2: Jeg kigger i tilbudsaviser. Og så taler vi ikke mere om det. 

Indrømmelse 3: Jeg har kun savnet Aarhus ind til knoglerne i 3 ud af 15 dage. 

Indrømmelse 4: Jeg trækker vejret friere, når jeg kan tage en morgenløber ned til fjorden. Og bage boller til små brødre, der virkelig sætter pris på det. Og drikke aftenkaffe foran flimmeren med min mor. 

Indrømmelse 5: Jeg har ikke flirtet med nogen en eneste gang heroppe. Ikke engang over køledisken. Til gengæld bliver tærsklen for, hvem man absolut ikke kunne forestille sig at date, rykket. Gæt selv i hvilken retning.

Indrømmelse 6: Jeg tager mig selv i at tænke den blotte tanke, om jeg partout behøver bo i storbyen igen bagefter. 

Indrømmelse 7: Jeg har gået i brugsen med fedtet hår. Flere gange.

Indrømmelse 8: Jeg skruer pludselig væsentligt højere op for både volumen og bas, når jeg kører alene i bilen.

Indrømmelse 9: Jeg føler mig helt ved siden af, når det sker, men jeg siger alligevel ting som: “Jeg tager i Imerco for at købe den der juicer i morgen. Der kommer den nemlig på udsalg”, eller; “Skal jeg ikke lige købe et formfranskbrød med?”

Indrømmelse 10: Jeg har haft Crocs på. 

 

Nogen bør redde mig, før det er for sent.