Fuldere, vildere.

by sissemoelgaardpoulsen

Det begyndte så småt at svimle for hende. En summen strakte sig hele vejen fra tåspidserne gennem issen og helt ud i det yderste af hovedets hårstrå. Hun følte sig let og svævende og tung på én og samme tid. Tankerne strakte sig vidt og ordene slyngede sig rundt om helt almindelige ting på en måde, der føltes ny, klog og lækker. Helhedsoplevelsen af rusen bare skreg på mere. Fuldere, vildere! Efterhånden begyndte svælget at være så bedøvet, at hun ikke længere kunne vurdere alkoholprocenten på den der hvor-meget-river-brænder-det-i-halsen-skala. Der blev talt mindre, danset mere. Bevægelserne, der før fornemmedes glidende og fornemmelsen af tid, der tidligere på aftenen eksisterede i en helhed, var nu erstattet af momenter og uskarpe sekvenser. Samtidig kæmpede hun med motorikken og hun brugte i særdeleshed kræfter på at indstille på synet og artikulere med tydelighed som en svejsebrænder. Fornemmelsen af rumlighed blev forvrænget og pludselige smerter i kroppen mindede hende om, at hun ikke længere kunne afstandsbedømme og derfor havde sat sig ud i den tomme luft ved siden af sin stol. Hun grinede bare af det på den dér måde, hvor hun glemte sig selv og sine omgivelser og hvorfor hun i virkeligheden rodede rundt på det dér gulv i en klistret sjat af den G&T, nogen havde spildt tidligere på natten. Fuldere, vildere og alligevel slået tilbage til start som en brik i et spil Ludo.